Sydsverige

Den svenske sydkyst omfatter områderne Skåne og Blekinge. 

Den skånske kyst er fuld af små og store sandstrande, som om sommeren indbyder til afslappende, lange dage i og nær havet. Baglandet er indbydende og fuld af kultur, seværdigheder som slotte og skøn natur. Ikke mindst de skånske bøgeskove indbyder til lange gåture i skyggen af det smukke, grønne løv. 

Om foråret og i forsommeren er der rigtig mange smukke blomster, og det er en nydelse at køre rundt i området og se ud over de gule rapsmarker.

Blekinges skærgård er mere afvekslende, og her er det muligt at bade både fra sandstrande og fra klipper. Her er masser af øer, og på de lidt større øer, som Hasslö, Sturkö och Tjurkö, kan I hurtigt finde en lidt mindre, ugenert strand, hvis I foretrækker det.

Afstandene er relativt små, og inden for et par timer kan I nå alle de seværdigheder, som I vil besøge inklusiv destinationer i det sydlige Småland.