Østkysten

Her kommer I til et uhørt naturskønt og afvekslende område.

Smålandskysten med Øland og Østgotlands kystområde er manges favorit. Fra Kalmarområdet og sydpå er kyststrækningen relativt åben, og her bor I ofte både tæt på havets brus og nye oplevelser.

Fra fantastisk skønne Kalmar fører en bro ud til Øland, som er en unik del af Sverige med masser af strande, blomster, fugle, sportsfiskeri, kultur og historie, som alt har medvirket til, at Øland er blevet en af svenskernes egne favoritter. Det er gratis at passere broen ud til Øland.

Nogle km nord for Kalmar begynder kyststrækningen at forandre sig, og relativt hurtigt kommer I til en skærgård, som er uhørt smuk. Gå for eksempel ikke glip af en tur ud i Misterhults, Tjusts, Gryts eller Sankt Annas skærgårde.

I kan komme ud i skærgårdsområdet med bil, ved eksempelvis Klintemåla og Adriansnäs og vil I ud på øer, så er der bådture fra for eksempel Västervik.

Lidt længere nordpå ligger de skønne områder Loftahammar, Valdemarsvik och Söderköping.