Ferie i Danmark og Sverige? Lej et feriehus!

Et feriehus er et skønt udgangspunkt for en ferie. Her er de bedste forudsætninger for både afslapning og afkobling fra hverdagen kombineret med små og store oplevelser i området eller lidt længere væk, hvis I vil på udflugt.

Alle feriehuse hos os er privatejede huse. Her er altså ikke tale om standardiserede ”produkter”, men om huse med hvert sit unikke præg.

De danske huse finder du typisk i kystområder, nær en kystlinje med bademuligheder og byer med cafeer, restauranter og forskellige attraktioner. Her er mulighed for at dele tiden mellem fred og ro i huset, en tur i byen og en tur til stranden.

I Sverige ligger husene ofte i nærheden af en sø eller i natur med skov mv., ligesom der er længere afstande, også til indkøb og andet. Til gengæld får du muligheden for at opleve en storslået og mere uforstyrret natur. Sverige er et stort land, og naturen og de forskellige oplevelser varierer fra syd til nord – der er meget at glæde sig til.

I Danmark er der obligatorisk rengøring på nogle huse og valgfri rengøring på andre huse. Er der valgfri rengøring, kan man som hovedregel købe en rengøring, såfremt man ikke har lyst til at gøre rent selv. I Sverige er det oftest sådan, at du selv skal gøre huset rent efter din ferie.

Du kan trygt leje et feriehus hos os – du er automatisk omfattet af en af de absolut bedste forsikringer. Du får eksempelvis den indbetalte leje tilbage ved sygdom, afbrydelse p.g.a. sygdom, afbestilling som følge af at du mister dit job eller oplever større skader på din private bolig, som afholder dig fra at rejse. Hertil en servicepakke der også omfatter 24 timers lægevagt. Du kan læse de nærmere bestemmelser og vilkår under Forsikring.

Se også Praktisk information.